DMU - Fyens motorsport - ALMK -

Tilbage

Træning eller Træning?



I forbindelse med den evindelige diskussion om sværhedsgrader og klasseinddelinger, har jeg her i løbet af foråret observeret forskellige ting omkring disse emner. Ud fra disse observationer, har jeg tænkt på nogle ting som jeg vil prøve at fortælle lidt om. 

Vi skal jo starte med begyndelsen, og gøre nogle ting klart omkring Trialsporten først.

1: Trialsporten er en konkurrencesport i DMU på lige fod med f.eks. Speedway og Motocross. Men samtidig har man også mulighed for at dyrke sporten på et hyggeplan, uden en stor investering eller en stor trænings indsats.

2: På alle planer er det ultimative mål at gennemkøre sektionerne på nul point! Men da man jo ikke vil kunne finde en vinder hvis alle havde nul, er det jo nødvendigt, at man i alle klasser har nogle sektioner, hvis sværhedsgrad gør at dette ikke sker. 

3: Uanset hvilken klasse man kører, må man jo så forvente at hvis man vil være forrest i klassementet, så skal der træning til - i større eller mindre grad. Dette er selvfølgelig helt afhængigt af ens ambitioner. Altså har man ambitioner, uanset om det så er at man ikke vil være nummer sidst i B klassen eller man vil være nr. 1 i Elite.  Så er der kun en vej = Træning.

Her er det så at, hvis du ikke har nogen ambitioner om noget som helst, så behøver du ikke læse videre. Men husk ambitionen kan jo blot være at du vil være bedre en du var sidst, og så læs bare videre.

 

Dette er ikke en facitliste, men kan måske alligevel være en ”eyeopener” for nogle.

Vi starter helt forfra - med nybegynderen!
 
Der skal købes en MC. Så stor som muligt.. 280-300cc eller lignende, Big is Beautifull !!! syntes de fleste at tænke…
OK det er selvfølgelig heller ikke mange 125-200-eller250cc til salg i DK,  da man altid har tænkt på denne måde,  men køber man ny burde man tænke på det. Kigger man f.eks. i England hvor 90 % af de Trials der køres der minder om vores, er en stor cykel faktisk mere eller mindre ”forbeholdt” de bedste 5 % kørere. Læser man tests og lignede i engelske Trial blade, er det udelukkende 250cc cyklerne der anbefales til langt de fleste kørere. 

Og hvorfor nu det.!!!  Jo som tøsepigerne siger ”det er gørelsen og ikke størrelsen der gør det” Det er nøjagtigt det samme med en Trialcykel. Jo flere kræfter den har, jo sværere er den at tæmme for en begynder, og jeg vil påstå at de fleste danske Trial kørere nok ville køre bedre på en mindre cykel. Jeg selv er ikke i tvivl om at jeg ville have kørt bedre på en 250 Beta end den 290 jeg havde, men jeg er jo også - om nogen - ramt af gamle vaner!

Men når så nybegynderen har købt en cykel skal han jo ud at træne. Oftest er der mange der gerne vil hjælpe en ny kører i gang, og kommer med mange råd og vejledninger.
Den ny kører kommer så hurtigt efter det og begynder at kunne klare sig selv - eller rettere, det tror han! Simple ting som kørestilling, balancetræning, svingteknik, bliver kedeligt når man begynder at kunne køre lidt op og ned over nogle kanter. Og det får mange til at tro at nu er de egentlig blevet meget gode! Lige indtil den dag de vil deltage i det første Trial løb. Her er det pludselig var meget sværere end de troede, og det egentlig kun fordi de her til deres første stævne skal køre imellem 2 bånd.

Hvad kan man så lære af det!
Ja jeg ynder at sige lidt firkantet. Hvis man ikke træner i sektioner, og tæller points, ville man få lige så meget ud af at lægge hjemme på sofaen.

At kunne læse en sektion og vælge sit spor inden man kører er nøjagtigt ligeså vigtigt som at køre.  Så husk når I laver sektioner til at træne i så lad være med at sidde på cyklen mens en anden peger på sporet, Stå af motorcyklen, og find det spor I vil køre. På den måde lærer I ligeså meget ved det som selve gennemkørslen. 

Som nybegynder er det derfor også vigtigt at du selv beder om hjælp. Hjælp til at få rettet småfejl, oftest er det problemer med kørestilling og svingteknik. Problemet er at jo længere tid man laver disse fejl, og jo længere tid man kører med disse fejl, jo sværere bliver de at rette. I yderste konsekvens kan det betyde at man måske aldrig bliver god til at køre trial uanset hvor meget man træner. 

Et andet vigtigt aspekt omkring træningen der i øvrigt gælder alle klasser og niveauer, er sværhedsgraden af de sektioner man træner i.  DE SKAL VÆRE SVÆRE. (en der skal træne i at gå på line, træner jo heller ikke ved bare at gå over en parkeringsplads.)
De første 10 gange man kører en træningssektion bør man ikke kunne få nul points i den. Derefter bør man kunne ”nulle” den 3 gange i træk  - ellers må det betegnes som held.
Det gør heller ikke noget at træning giver nogle blå mærker - ind imellem.

Noget af det vigtigste man skal træne, er jo ikke som mange måske tror fysikken, men derimod er det Psyken
Rigtig mange af dine strafpoints, får du ikke fordi du ikke havde kræfter eller teknik, men derimod fordi psyken svigtede.
Derfor er det også vigtigt at den bliver trænet, og her bliver trial så en hold sport! 

Skal du træne psyken, skal du starte med at have tillid til andre. Tillid på flere måder.

Hvis jeg for eksempel siger til en begynder, at han skal køre op over en kant, som vedkommende som udgangspunkt ikke kunne drømme om at kører, gør jeg det jo ikke for at jeg håber han falder ned og slår sig.
Derimod er det for jeg er overbevist om at han kan, og for at hjælpe ham med at flytte nogle grænser - og her skal køreren så have tillid til mig.  Det kunne også være en B, A eller Elite kører der skal over en meget høj kant. Her er det vigtigt at køreren har et par venner der stå klar til at gribe. Her snakker vi igen tillid.
Først når denne tillid er tilstede på den ene eller den anden måde, kan køreren faktisk begynde at opbygge sin egen tillid.     

Elite træningen er egentlig ikke så forskellig fra hvordan begynderen træner.
Sektionerne er bare sværere. Apropos sværere, så har der har jo været meget snak omkring sværhedsgraden i Elite sektionerne. Flertallet af elitekørerne i dag vil helst vil have sektioner der er sværere end et gennemsnit på mere end 2 prikker pr. sektion til vinderen. Omvendt er vi en del der mener at ikke er godt for sporten, og hellere så en standard på 1 point pr. sektion til vinderen som max. Så umiddelbart ser der ud til at være langt mellem disse to holdninger!

Men efter at jeg har fulgt en elitetræning og sidst en afdeling af AMK klubmesterskab, er der egentlig en ting der er påfaldende i denne klasse. Nemlig at et meget stort antal af prikker i denne klasse er ”dumme” prikker. 
Det vil sige at kørerne kommer fint op over de største træstammer, og højeste kanter, og mest umulig sten - men i svinget på den skrå kant, eller på den helt flade jord, inden man skal fyre den af, her bliver der lavet mange fejl af Elitekørerne.
Uden tvivl fordi det jo ikke er så spændende at træne sving og balance, som at fyre den af over en stor kant, men jeg er ikke i tvivl om at den første af elitekøreren der fokuserer på dette problem, bliver en suveræn danmarksmester.

Og så tror jeg også at vi får pointstallet noget længere ned, uden at sektionerne bliver mindre interessante i forhold til kørernes ønsker i dag.   

Denne side er designed af Finn Lund / Hans Jørn Beck